Voksenkonfirmand
Kunne du tænke dig at blive Voksenkonfirmand i Sct. Peders Kirke?
Tilbuddet er til dig, som ønsker at opnå kendskab til Kirkeåret og gudstjenestens forløb, inspiration til at gøre bøn til en naturlig del af voksenlivet, samt har lyst til at opnå fortrolighed med et udpluk af Bibelens fortællinger. Vi dykker ned i Bibelens urgamle historier, for at se om vi kan spejle vores liv og erfaringer i dem. Forløbet kan blive en indgang til kirkens trosfællesskab, hvor du ikke længere føler dig fremmedgjort eller udenfor når du går i kirke.
Forløbet strækker sig over skoleåret, og ligger ca. hver anden mandag. Første gang er mandag d. 9. november 2026.
Du bliver en del af en lukket gruppe på max. 8 deltagere, og gruppen ledes af sognepræst Katja Rosholm. Vi mødes på Katjas kontor Frankrigsvej 9, og vi starter hver gang med en andagt med salmer, Fader Vor, Trosbekendelse og en bibelhistorie. Derefter drøfter vi dagens emne.
Katja sammensætter gruppen, så deltagerne matcher. Forløbet kan munde ud i (gen)konfirmation ved en lukket gudstjeneste for gruppen og deres pårørende.
Bemærk: tilmelding er nødvendig på kal@km.dk.
Der kan komme brugerbetaling på materiale og eventuelle udflugter som aftales i gruppen.
Hold øje med vores hjemmeside: der kommer ny information, når nye hold udbydes.