Store Bededag i Sct. Peders Kirke

Store Bededag i Sct. Peders Kirke

Store Bededag i Sct. Peders Kirke

# Nyheder

Store Bededag i Sct. Peders Kirke

Store Bededag er afskaffet - men jo kun som fridag! Derfor kan vi stadig fejre den og spise varme hveder, som traditionen foreskriver.

I Sct. Peders Kirke byder vi velkommen til Store Bededagsgudstjeneste torsdag d. 15. maj kl. 19.00 med provst/ sognepræst Stefan Lamhauge Hansen.

Efter gudstjenesten går vi over i Sogneladen og spiser varme hveder i fællesskab. Det er gratis at deltage. 

Historien om Store Bededag:

Sidste år blev Store Bededag afskaffet som officiel helligdag. Helligdagen havde eksisteret siden 1686, hvor biskop Bagger fik den indført. Førhen havde der eksisteret flere bededage i året, som nu blev samlet til én. Traditionen med de varme hveder kommer af, at alt var lukket på bededagen, så bagerne bagte hvedeknopper aftenen før, som må have fristet, selvom meningen var, at de skulle forslå til den følgende dag.

Afskaffelsen af Store Bededag kan man have forskellige holdninger til. Den politiske begrundelse var, at den ekstra arbejdsdag bl.a. skulle medfinansiere de øgede forsvarsudgifter i forbindelse med krigen i Ukraine.

Det skal dog ikke forhindre os i at holde Store Bededagsaften, ligesom vi fejrer Sankthansaften på en hverdag.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed